Det gode er at Putin generelt virker til at være ved at miste grebet om sit eget land og åbent bliver hånet af sin befolking i disse tider. Det dårlige er at der sidder en masse folk klar til at slå til når han er svag nok til at blive vippet af pinden og det ved han så der er en masse irrationelle spasmer i gang for at bilde folk ind at Rusland er stærk, men de er totalt bitchmade for tiden. Frygter lidt hvilke typer, der kommer til magten når Putin og hans demente venner bliver skubbet ud, men man kan jo håbe at noget kunne gå rigtigt i det land for en gangs skyld. Det russiske folk er i hvert fald ved at have fået nok.
Så må vi vel bare håbe at det russiske folk har lært noget den her gang. De er ved at have fået nok, ret mange gange igennem historien, og hver gang er det som om det bare bliver værre.
Jeg tror det er svært at sætte sig ind i hvilken virkelighed de lever under. Husk på at de aldrig rigtig har haft et funktionelt demokrati. Mange nulevende russere voksede op i Soviet unionen og det spæde forsøg på at få vendt Rusland til et demokrati blev aktivt saboteret før det overhovedet fik ben at gå på.
Jeg tror ikke, at det, at russerne har fået nok denne gang kommer til at ændre Rusland ret meget, men det kan presse Putin og hans tosser nok til, at de bliver nødt til at afvikle krigen, hvilket præcis er det, der er ved at ske for tiden, selvom han gør nogle ynkelige forsøg på at virke farlig for Europa.
Men når det kommer til det russiske folk, så synes jeg virkelig at vi skylder dem at forsøge at forstå hvilken historie de kommer fra, hvilken virkelighed de lever under og hvor svært det er at ændre så dybtliggende undertrykkelse af et folk gennem århundrede. Det er ikke en virkelighed os vesterlinge kan forstå fordi vi tager totalt for givet de friheder og rettigheder vi har og som russerne aldrig har kendt til.
Jeg synes virkelig det er en diskussion der bør vente til EFTER Rusland er stoppet med at myrde Ukrainere og true Europa med Atomkrig. De fleste lever under et tæppe, det er jeg helt enig i. Men deres land er stadig dem der invaderede et andet land.
Jeg synes godt at man kan tale om den slags ting selvom krigen er i gang. For mig er det ikke en enten eller ting.
Zetland havde i går en artikel som taler lidt om hvad medie dækning, som den russiske befolkning lever under.
Rigtig god artikel. Har kun lige skimmet den, men har stjernet din kommentar så jeg kan læse den grundigere senere. Umiddelbart er det også meget det indtryk jeg har af hvad russerne dealer med. Har fulgt en YouTuber, der hedder NFKRZ i nogle år. Han gik fra at være en typisk shitpotsing YouTuber til nu at dække krigen fra et medieperspektiv. Alt fra influencer propaganda til musik, pressemeddelser, reklamer og jeg ved ikke hvad. Han har beskrevet rigtig mange af de ting jeg lige kunne skimme i artiklen og hvordan det manipulerer med den russiske befolkning. Hans kanal er meget interessant og det er både komisk og skræmmende at se hvordan alt i Rusland bliver brugt til at kontrollere befolkningen og fremelske had og krigerisk mentalitet. Samtidig er der altså også rigtig mange russere, som bare gerne vil være i fred, som ikke kan lide det der foregår og ikke køber ind på manipulationen, men ikke har resurserne til at flygte. Det er ikke unormalt for en almindelig russer at tjene hvad der svarer til en SU hver måned. De har simpelthen ikke pengene til at flygte. De der har råd er enten velstående borgere eller rige oligarker, og sidstnævnte har været i stand til at få europæiske pas og derfor ikke rammes af de restriktioner som EU har pålagt russiske immigranter og flygtninge.
Det er så en helt anden snak, men Europas behandling af russiske krigsflygtninge/asyllandsøgere grænser til at minde om den tidlige jødeforfølgelse i Europa, hvor lovgivning gjorde det mere og mere umuligt for jøder at bo og leve i Tyskland. Jeg ved ikke, hvor meget medierne har dækket det her, men jeg synes sgu, at det er bekymrende også selvom jeg godt forstår frygten for russiske spioner osv. Det rammer desværre bare uskyldige mennesker mens de rigtige skurke kan købe sig ud af problemerne.
At sammenligne Danmarks behandling af Russiske emmigranter med jøder under holocaust er komplet absurd. Jeg vil slet ikke kommentere det.
Hvad med Ukrainerne der ikke har resourcer til at flygte? Russerne har stoppet deres store leder før. Jeg har sympati med alle russiske personer der synes dette er et mareridt. Men deres land startede dette.
Det er så heller ikke det jeg siger. Jeg taler om Europa som helhed og jeg taler om de tidlige stadier, hvor jøder fik taget deres rettigheder fra dem så de ikke kunne drive forretning eller på anden vis tjene penge i det samfund de levede i. Dette er før holocaust, i øvrigt. Nazityskland gik ikke fra at være et normalt land til at begå folkemord natten over. Det tog lang tid og jeg sammenligner det mange russiske flygtninge oplever med den tidlige diskrimination af jøder, som var langt mindre dramatisk end det vi forbinder jødeforfølgelse med senere. Det synes jeg faktisk er en totalt fair sammenligning.
I dag oplever flere russere i forskellige europæiske lande at de ikke kan få opholdstilladelse i de lande de søger tilflugt i. Nogle får taget deres opholdstilladelse fra dem og i nogle lande har jeg hørt historier om at bankerne er begyndt at lukke kontoer som er ejet af russiske flygtninge/immigranter, hvilket skaber en ond cirkel i forhold til deres ret til opholdstilladelse. Nogle russere er begyndt at overveje helt at flytte væk fra Europa fordi det er så svært for dem at bo nogle steder.
Jeg ved ikke hvordan situationen ser ud i Danmark specifikt, jeg nævner bare det jeg har hørt fra nogle russiske flygtninge rundt omkring i Europa.
Igen, det her er ikke en enten eller situation for mit vedkommende. Jeg kan godt synes at krigen i Ukraine er forfærdelig og have sympati med ukrainerne. Jeg har en ven, som flygtede fra Ukraine og som er tvunget til ikke at se sin far mere fordi hvis han rejser hjem på besøg, så bliver han smidt i hæren og hans far kan ikke komme og besøge ham fordi det vil blive set som landsforræderi i tilfælde af at hæren får brug for ham. Min ven er en ung gut i 20erne, der har være fuldstændig alene siden krigen startede han er gået fra at være en glad og håbefuld ung mand til en deprimeret og nedslået fyr, der spilder sine bedste år på at sidde i asyl i lande han ikke har nogen tilknytning til.
Ja, det er russernes land, der har startet denne krig, men de har levet under det ene diktatur efter det andet i flere generationer og bliver systematisk holdt nede til et punkt hvor jeg faktisk synes det er svært at sidde og pege fingre ad dem og holde dem ansvarlige for det deres regime gør ude i verden.
Det svarer til at jeg skulle holde iranerne ansvarlige for det regime, der har tyraniseret dem i årevis.
Jeg synes godt, at man kan have en vis grad af sympati for det russiske folk uden at det behøver så tvivl om ens loyalitet.

