I hope mine lasts me at least another 7 years before I have to buy a new phone, but yeah, this will be my last Samsung phone. Hopefully, by the time I have to switch to something new, there will have been enough changes made that I can get a non-american phone and still be able to use important apps without having to use Google play. Cautiously optimistic.

Genser Misery efter at have lyttet til bogen fornylig og selvom Kathy Bates teknisk set er både alt for smuk og slank til at spille Annie Wilkes, så kan jeg simpelthen ikke forestille mig nogen anden spille den rolle. Scary bish!

Tror i øvrigt stadig at Misery er min personlige yndlings King-bog.

Ellers er jeg i gang med at lytte til en bog af Anne Marie Têtevide, der hedder “Som dagene er”. En flydende fortælling gennem tid om en lille jysk bondefamilie gennem tre generationer og skiftet fra bondesamfund til den moderne middelklasse. Er ca. halvvejs og jeg kan virkelig godt lide at mange forskellige aspekter af familiens liv bliver berørt og det føles som en fortælling i et roligt tempo selvom du ofte skipper flere år ud i fremtiden mellem sætninger. Det er virkelig elegant skrevet.

Jeg havde slet ikke set papiret. Så bare at det var Bamse og Kylling på nosserne og blev hyped.

Håber også på at Google/apple frie apps i fremtiden.

Håber du har ret.

Jeg snakkede faktisk med min kæreste om det efter at en af jer skønnerter herinde havde anbefalet kodeviser og han sagde noget, der fik mig til at opgive den idé. “Kodeviseren vil blive udfaset i løbet af det kommende årti i takt med at den ældre generation, som ikke bruger smartphones går bort. Vi kommer ikke til at have et alternativ til digitaliseringen. Der er kun digitalisering i fremtiden.”

Og så var jeg sådan lidt: nåh. Så min drøm om at få fat i en knap-telefon og en kodeviser når min nuværende fon dør bliver ikke til noget

Ja, det er sådan en vemodig ting. Tror det foralvor var noget jeg begyndte at tænke på og blive optaget af da jeg læste en af Astrid Lindgrens kombinerede errindringsbøger og essays. Den hedder Samuel August fra Svedentorp og Hanna i Hult og handler om hendes forældres kærlighedshistorie. Deri er der også nogle essays og et af dem hedder “Jeg husker…” hvor hun fortæller om brudstykker af sin barndom og blandt andet taler om et lille naturområde som hun oh hendes søskende kaldte Gudsomalle, hvor de legede meget. Og så kommer det her stykke i teksten, som siden ikke har sluppet sit tag i mig, for det var præcis den følelse jeg selv havde gået med længe og havde svært ved at sætte ord på:

“Men nu må Gudsomalle være helt hjemløs. For den lille sti er væk, bækken med kabbelejerne er væk og kilden og grøften med milturterne, bryggerset er væk, ingen børn kan mere bade i vaskebaljen lørdag aften og bagefter, rene og blussende af varme, løbe hjem ad Gudsomalle-stien i forårskulde og efterårsregn og vintersne. Det er væk alt sammen, findes kun stadigvæk i erindringen hos nogle meget få.”

Det var bare så vildt at læse det på det tidspunkt for jeg troede dengang ikke at folk i “gamle dage” på samme måde oplevede at verden forandrede sig så hurtigt og utilgiveligt og stjal deres verden som de kendte den fra dem til den kun er et spøgelse i minderne.

Men selvfølgelig har alle mennesker til alle tider oplevet denne sorg over at verden ændrer sig. Hvis ikke menneskelig udvikling og vækst, så naturen selv, der er en evig foranderlig masse og slet ikke statisk som vi mennesker nok ville foretrække.

Kan rigtig godt lide dit udtryk “digital faste”. Det tager jeg lige til mig xD og ja, det er faktisk vildt så hurtigt man får det bedre når man skærer ned på forbruget af mobil og computer og internet internet internet. Jeg tænker tit tilbage på en hyttetur vi blev inviteret med på for mange år siden. En lille hytte i en svensk skov. Intet internet. En hel uge. Det var ret syret hvad det gjorde ved kroppen og hovedet. Jeg prøver selv at indføre en light-udgave af det derhjemme. Det går nok lidt langsommere for mig end det gør for dig, men får da lyst til lige at oppe mig lidt nu hvor jeg hører om dine erfaringer :D hvor meget har du fået læst siden nytår og har du et mål for hele 2026 eller er du mere chill med det? Jeg er pt igang med min ottende bog og vil gerne nå at lytte/læse mig gennem 50 bøger i år. Det er et desperat forsøg på at sparke noget indhold ind i min knold inden de sidste hjerneceller har forladt bygningen 😆 har været alt for dårlig til at få læst bøger siden corona og var ikke perfekt før, men prøvede i det mindste. Frygter dog lidt at jeg taber gejsten lige pludselig for det har jeg lidt for vane 🫠

Ja, jeg lyttede faktisk til the Housemaid tilbage i december, godt nok på dansk (håbløst oversat) og syntes også at den var super underholdende. Gik i gang med 2eren og gav op ret hurtigt. Den var virkelig elendig og spild af tid 🥲 1eren var dog fedt fortalt, synes jeg. Filmen skulle åbenbart være dårlig. Har ikke set den så hvad ved jeg xD

Jeg stikker lige en notits om The Devils i min notesbog så jeg kan tjekke den ud senere :D kunne godt bruge en sjov bog også! Ooohh, tror faktisk at jeg har hørt om Caliban og heksen. Godt nok kun titlen, men syntes det lød lidt spændende så den tjekker jeg også lige op på! Og ja det lyder som en meget relevant bog i 2026, omfg haha.

Har ikke hørt om den anden du nævnte, dog!

Jamen de andre bøger jeg har haft gang i før den seneste var en bog om rævejagt, en elendig gyser om en sekt som jeg fortryder at jeg lånte, en der hedder No One Is Talking About This som er en lidt tricky bog for mange fordi den første del er meget irriterende, men den anden del er tilgengæld meget rørende og så er de resterende bøger indtil Som dagene er, bare en masse Stephen King bøger fordi jeg altid kun havde set hans film, men ikke læst noget af hans. Misery, Pet Semetary, IT og 11.22.63 og så kan det være jeg vender tilbage til King senere, hvis jeg gider.

Tager tilløb til Rejection af Tony Tulathimutte, som jeg lige udskød efter 11.22.63 fordi jeg trængte noget melankolsk hygge fra jydelivet i gamle dage og Rejection er vist lidt hardcore så det skal lige være når jeg har overskuddet. Skal egentlig også have taget de sidste bøger i Ursula Le Guinn’s Jordhavet-serie for hun skriver så smukt og hendes bøger er også blevet behandlet med respekt af sin oversætter, modsat stort set alle de andre oversatte bøger jeg har lyttet til fornylig. Stephen King er virkelig blevet forrådt af sine danske oversættere, det kan jeg godt sige dig xD endte med at skifte til engelsk på et tidspunkt fordi det simpelthen var for pinligt at høre på.

Nåh, det blev lige lidt langt det her. Sorry! XD

Venner! Kan vi ikke lade være med at nedstemme folk vi er uenige med?

Så længe det ikke er personangreb eller lignende brud på reglerne så bør vi ikke nedstemme hinanden, hvis vi blot er uenige.

❤️

For at svare på tråden, så er jeg glad for at Mette har fået så stor opbakning. Hun er selvfølgelig ikke alles kop te, men jeg har overordnet set været rigtig glad for hende som statsminister, så hvis hun ender med at blive genvalgt, ville det ikke gøre mig noget.

Har ikke det store forhold til Troels Lund Poulsen og tror måske også at det er gældende for de fleste andre danskere også. Ville aldrig stemme på Venstre, men hvis Jakob Ellemann-Jensen stadig havde haft styrken til at fortsætte, så tror jeg egentlig at de havde været bedre stillet. Kunne godt lide ham. Synes stadig det er synd at han gik ned, men som min kæreste sagde da vi snakkede om ham forleden, så er politik i dag ikke hvad det var i Uffes tid og Jakob stod overfor nogle udfordringer som de gamle garvede politikere aldrig stod med. De nye/yngre politikere i dag har et væsentligt barskere miljø de skal navigere og det er nådesløst.

Man skal enten være en afstumpet type eller være gjort af et helt ustyrligt resilient stof for at overleve en politisk karriere i dagens Danmark.

*women

🤗❤️

I thought it was enjoyable too. :) the aspect of the time travel rules that I liked the most was that you age in real time no matter how many times you reset the past. It really hammers home the point in ways that all the more bombastic stuff in the book didn’t. It made it really tragic in that way.

Jeg er ikke super langt inde i “Som dagene er”, men den er virkelig behagelig og selvom den hopper i tid, nogle gange fra sætning til sætning, så føles det super elegant og naturligt.

Hvis du ender med at læse den og du kan lide vibet, så kan jeg varmt anbefale en forfatter ved navn Søren Vase, som har skrevet en håndfuld erindringsbøger om sin barndom på den jyske hede fra 1920erne og frem til at han er en ung mand i 1940erne. De to bedste hedder Folk og Fæ fra en Jysk Hedeegn og Fra Lyngens Land. Han har også skrevet en bog om rævejagt, som jeg personligt fandt en smule kedelig, men den har et par spændende fortællinger i mellem alle gentagelserne. Og så er der en bog der handler om mere jagt, men også om fiskeri, hvis jeg husker rigtigt, men den har jeg ikke lyttet til endnu. Mener der er én eller to bøger mere, men dem kunne jeg ikke finde på e-reolen.

Har også “Ude for uden” af Niels Krause-Kjær i kikkerten, der ligeledes handler om en bondemand i en tid i forandring og senere handler den om hans søn, som bliver politiker i København og begynder at dykke ned i sin fars fortid og tager tilbage til sin gamle hjemegn, der står i forfald.

Jeg er lidt en sucker for denne genre (?) Af bøger, måske fordi jeg selv voksede op i en lille landsby med mange bondegårde og et rimelig tæt lokalsamfund. Og selvom det ikke var et perfekt samfund, så vil jeg altså hellere have min hjemby tilbage som den var før centraliseringen myrdede den og gjorde den til den spøgelsesby, den er i dag. Jeg savner livet og personlighederne. De små lokale købmænd og høstfesterne i august. Der var så meget liv i den by en gang og nu er den bare død. Der bor stadig folk der, men det er ligesom alle andre steder: de kører i deres store biler på arbejde 20 km væk og bruger ikke tid på lokalsamfundet. De, der gjorde byen til noget særligt er enten døde, gamle eller flyttet væk. Alt er lukket. Der er en følelse af forfald. Bondemændene er alle gået på pension eller konkurs og deres børn er flyttet til København, Odense eller Århus. Gårdene står tomme, er blevet revet ned eller købt af nye bønder, der prøver at få noget moderne landbrug op at køre.

Det er som det er. Forandringer er noget svært noget at håndtere i en verden, der går alt, alt for hurtigt til at vi kan følge med og jeg synes det er spændende at dykke ned i det igen og igen. Det er næsten terapeutisk og der er meget godt at lære i forhold til at sænke farten i sit eget liv. 🤗

Hvad er din nuværende bog? 😀

In case you’re into this type of thing, I can highly recommend the youtube channel called Quinn’s Ideas, where a super-nerd deep dives books he loves. He used to exclusively cover A Song of Ice and Fire before moving on to covering Dune, Lovecraft and a few other books, but he also began covering The Three Body Problem before it was turned into a TV series and he is - in my opinion - very pleasant to listen to. He always captures my attention when I click on one of his videos.

You also HAVE to watch this fan made video depicting on the Waterdrop in case you haven’t seen it already. It is mesmerizing.

Slice of life story about three generations of people in a small Danish farming family over the course of 85 years. It covers the class evolution from farming life to the modern middle class.

Before this one I was listening to 11.22.63 by Stephen King.

Vi genså Retfærdighedens Ryttere fordi jeg virkelig bare havde brug for at høre Nicholas Bro sige “fisseprocessor”.

Haha ja og I har jo selv børn så måske ville det være nemmere at få noget naboskab op at køre der! :D

Jamen det synes jeg er en god ide xD

Har teknisk set fået sagt hej til naboerne ved siden af tre gange, men kvinden virkede ikke særligt interesseret i at kende os mens manden virkede flink, men også sådan lidt “jeg orker ikke lige at snakke”

Men har andre naboer overfor som har hund og børn og dem kunne man jo godt sige hej til og se om det er anderledes der xD

Jeg kender en, som også er blevet mere og mere Rasmus Modsat i de seneste år.

For hans vedkommende virker det som en slags reaktion på at have mistet kontrollen over flere aspekter af sit eget liv. Det begyndte under anden nedlukning og har så udviklet sig siden. Det er som om der blev plantet en slags depression i ham, som bare ikke rigtig har sluppet sit tag siden.

Man kan mærke når han har perioder, hvor det går lidt bedre. Han vil stadig tale om de her tåbelige Rasmus Modsat-ting, men man kan godt dreje ham ind på normale samtaler igen. Det kan man ikke i hans dårlige perioder. Så er vi næsten ovre i sådan noget konspirationsteori og det kan flettes ind i enhver form for samtale du har med ham. Det er ligegyldigt hvor uskyldigt emnet er, han finder en måde at dreje det over i de emner der fylder hans hoved.

Jeg ved selvfølgelig ikke om din ven har nogle ting han kæmper med i sit eget liv, men baseret på mine egne oplevelser, så kan jeg ikke lade være med at tænke om det her måske er et symptom på en eller anden form for mistrivsel han enten ikke kan komme ud af eller nægter at anerkende fordi det er for svært.

Under alle omstændigheder har du min medfølelse. Det er udmattende at være sammen med en der er røget tilbage i trodsalderen.

Er ikke selv højhellig. Gennemgik en rebelsk fase midt i 20erne som jeg stadig krummer tæer over i dag.

Men ja, det sutter når folk man holder af falder lidt fra hinanden på den måde. Det er svært at gøre noget andet end at være en god og støttende ven og hvis det på et tidspunkt bliver for meget, så er det jo også okay at trække stikket.

Eller deres køkkenvaner. Min makker og jeg er så traumatiseret fra delekøkkener fra vores studietid, at vi har vores eget service, egne viskestykker, opvaskesvampe og opvaskemiddel. Har sågar vores eget minikøleskab.

Kan dog sige af erfaring, at dem, der brokker sig allermest over hvor klamme og uhygiejniske folk er i fælleskøkkener, ofte er dem, der selv er allermest klamme. Ved ikke om det samme er gældende med toiletter.

The whole list thing and how you should organize all the task depending on how urgent they are never worked for me.

I have been told to do this, but I can’t do it without a lot of help. It’s as if my brain doesn’t compute that some things are more urgent than others. All things are equally urgent in my head. So you can tell me to do it, even ask me which task is the most urgent one, and I’ll just stare at you as if you just spoke to me in Russian. I don’t fucking know. I don’t know what is more important. I don’t know what I need to do first.

When someone else breaks it down for me, I totally see it. It’s like the fog lifts and it’s so simple and easy to understand, but the second they leave me to do it on my own, I’m back in the fog and everything looks the same. Equally urgent.

I’ve gotten a tiny bit better at it with age, but I am still pretty shite overall.

Also, disclaimer: not officially diagnosed. Just for good measure.

haha tak xD Jeg håber også at nu hvor solen og varmen kommer tilbage, så vil vi begynde at få flere lejligheder til at sludre med de lokale. Tror virkelig at kulden og sneen og mørket har haft en del at skulle have sagt i forhold til det manglende overskud, både fra vores naboer, men egentlig også os selv. Havde en hel masse forestillinger om hvordan jeg ville “banke på” når vi flyttede ind, men det kom vi aldrig til fordi alting har været så hektisk heeeeeeeeele vinteren. Så nu må vi se xD