Velkommen til Kulturmandag!
Her deler vi hvad vi har set, læst, spillet, hørt – eller bare oplevet med hjertet åbent og hovedet halvt på skrå. Ingen anmeldelser nødvendige, bare din ufiltrerede oplevelse af kultur i bredeste forstand.
🎬 En film der rørte dig? 📚 En bog du ikke kunne slippe? 🎮 Et spil der sugede tiden? 🌿 Eller måske bare en tur i skoven med en guldsmed som wingman?
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Det er underligt at tænke på, at en af de største tænkere i vor tid, Jürgen Habermas, forlod os netop nu, hvor hans idéer føles mere nødvendige end nogensinde. Han døde i en verden, der er ved at glemme, hvordan man taler sammen. Nu tænker du I sikkert, hvad har Harbermas med kulturen at gøre?
Meget for i alle dens former, kan det stadig være det sted, hvor vi genfinder evnen til at lytte, forstå og udfordre. Og Harbermas kæmpede for netop det. Habermas voksede op under nazismens mørke, og det prægede ham for livet. Han så, hvordan et samfund kan bryde sammen, når dialog erstattes af dogmer, og når magten ikke længere stilles til regnskab. Han troede på, at vi gennem sproget og den åbne samtale kunne skabe et rum, hvor alle - ‘uanset baggrund’ kunne mødes som ligeværdige. Det lyder måske naivt i en tid, hvor algoritmer og politiske strategier deler os op i lejre, der aldrig mødes. Men det er netop der, kulturen kommer ind i billedet.
Kunst, litteratur, musik, de er ikke bare underholdning. De er det sidste frie rum, hvor vi kan stille de spørgsmål, som politikken ikke tør. Hvor vi kan udfordre vores egne fordomme, møde den andens perspektiv og erkende, at verden sjældent er sort eller hvid. Habermas ville måske sige, at det er her, den kritiske tænkning begynder: I mødet med en bog, der ryster os, et maleri, der får os til at standse op, eller en sang, der giver ord til det, vi ikke selv kunne sige.
I dag ser vi, hvordan højrepopulismen vinder frem ved at udnytte frygt og vrede. Den lover enkle løsninger på komplekse problemer og skaber fjendebilleder, der skal forene ”os” mod ”dem”. Men kulturen kan bryde det mønster. Den kan mindes os om, at vi alle bærer historier, der er værd at høre, også dem, vi ikke er enige med. Den kan vise os, at demokratiet ikke bare er en stemmeseddel, men en måde at være sammen på.
Habermas troede på, at vi gennem dialog kunne nå frem til sandheden, eller i det mindste en fælles forståelse. Det kræver, at vi tør sige ”jeg ved det ikke” og lytte, når andre taler. Det kan kulturen træne os i: At se verden med nye øjne, at erkende vores egne begrænsninger og alligevel stå fast på, at der findes noget, der er større end os selv.
Måske er det der, vi skal starte. Ikke med at skriges ad, men med at fortælle historier. Historier om, hvem vi er, hvad vi frygter, og hvad vi håber på. For det er der, Habermas’ ånd lever videre: I det øjeblik, hvor vi vælger at mødes i stedet for at skubbe hinanden væk.
Jeg tænker Feddit.dk er et sted hvor det her faktisk lever, på trods af uenigheder, selvom vi kan være bedre, på begge sider.
Men for nu, tak for alt Jürgen Harbermas, hvil i fred.
Sp er der brevstemt, så jeg slipper for at skulle afsted på valgdagen, hvor jeg ikke får tid til at komme afsted. Husk at det kan nås helt indtil på fredag!
Lyttede til Stephen King’s Carrie og den var faktisk bedre end jeg havde forestillet mig.
Har problemer med at logge ind på e-reolen så mit lydbogs-maraton er sat på pause, hvilket irriterer mig grænseløst. Den bliver ved med at sige at min login info er forkert, hvilket ikke er tilfældet. Har prøvet at af og geninstallere appen og det virker bare ikke så måske er appen bare nede ligenu. Suk. Synes i forvejen at det er en elendig app fordi den ofte ikke virker, ikke vil afspille bøgerne og skal genstartes eller bare lukkes ned resten af dagen fordi den går helt i hårdknude.
Vi så filmen Mass fra 2021 om lørdagen og jeg græd i næsten to timer, lol. Var fuldstændig udmattet til sidst. Den film håndterer så mange facetter af sorg på så autentisk en måde samtidig med at den berører et meget aktuelt problem i det amerikanske samfund og deres kultur. Jeg vil anbefale alle, der ønsker at se den, at de ikke læser noget om filmen først. Bare vid at det er to midaldrende par, der har en fælles fortid, som mødes i en kirke for at tale om noget, der skete for seks år siden. Mere behøver I ikke vide. Hav lommetørklæder klar, for I får brug for dem. Jeg slog mig endnu mere ud da vi så den i lørdags end da jeg så den første gang i 2021.
Har spillet The Roottrees Are Dead med konen. Det minder lidt om Return of the Obra Dinn, i den forstand at man skal finde ud af noget og man får information bekræftet efterhånden som man kommer videre. I Roottrees er det så bare familierelationer og internetsøgninger i 1998, frem for hvem der er død hvordan og hvornår på et skib i 1807 som i Obra Dinn.
Det kan anbefales! Sig gerne til hvis nogen kender lignende spil :)




