Plus - jeg fatter ikke at så mange melder sig i S fanerne, der var et læserbrev i den lokale fra en ny kvindelig kandidat under S fanerne. Og hun lød 1000% som en fra Ø… Jeg tænkte what! Skrev også i debatten derpå, at det gav jo virkelig god mening (hendes synspunkter), men valget af parti… En helt anden sag.

Ja, vi ser et mere lukket, teknokratisk demokrati. Ja, magten er rykket væk fra åben debat og borgerinddragelse – og ja, det skaber afmagt, vrede og mistillid. Men alligevel… vælgerne stemmer stadig på status quo.

Ikke fordi de elsker teknokratiet, men fordi det føles som det mindst usikre. For mange er det bedre med en lidt grå midte end et spraglet eksperiment.

Valget i stemmeboksen handler sjældent kun om visioner og systemkritik – det handler om tryghed, genkendelighed, og hvem man tror kan få hverdagen til at fungere. Derfor vinder S og V igen og igen – selv mens folk brokker sig over den politiske kultur, de selv er med til at bevare.

Det er ikke hykleri. Det er kompleksitet. Et demokrati i spænd mellem kontrol og kaos – og hvor ingen rigtigt tør springe ud i det ukendte. Ikke endnu.

Fedt du delte det 🤝

Tillykke 😊

https://planetært.dk/

Jeg er stadig undervejs - et lille stykke endnu, men vi nærmer os ;)

Samt om vi endelig tager kraftigt afstand fra Israels handlinger.

Familien er godt spredt ud – nogle bor ved Lake Michigan, fætrene i Maine og Virginia, og resten holder til i det nordlige Atlanta og omegn.

I er hjertelig velkomne til at blive 😉👌

Enig <3

Tak for dit svar – jeg forstår godt længslen efter 90’erne og et liv med færre skærme og mindre støj. Jeg har den også. Og jeg tror faktisk, vi er helt enige i ønsket om noget mere menneskeligt, mere roligt og ægte.

Men for mig er det ikke skærmene, der er problemet – det er hvad vi bruger dem til. Det er ikke “internettet”, der skaber ekstremisme og afmagt. Det er en kombination af magt, systemer og en offentlighed, der bliver udvandet – også offline.

Jeg kigger netop væk fra skærmen hver dag – jeg arbejder med mennesker, som oplever konsekvenserne af systemer, der bliver mere kontrollerende, mere automatiserede og mere lukkede. Det er ikke bare USA. Og det er ikke bare online.

Jeg tror på, at det at dokumentere, dele og sige noget højt ikke er at fodre panik – men at tage ansvar. Vi kan ikke redde demokratiet ved at kigge væk. Men vi kan gøre det bedre ved at kigge ordentligt efter – sammen.

Tak fordi du deler dine tanker. Jeg håber også, vi kan finde en vej, hvor både håb og handling kan få plads

“At give op på idéen om at sandhed betyder noget, er ikke bare kynisme – det er overgivelse.” Stærke ord ! Vanvittig godt skriv, tak.!

hey – dit dansk er rigtig fint! Fedt, at du bruger det. ❤️

Jeg har selv en del familie i USA, så derfor har jeg store ord og følelser omkring det hele.

Håber i trives her.

Virkelig stærkt skrevet – og jeg er faktisk meget enig med dig. Vi skal ikke lade ansvaret for klimakrisen lande som en mursten i skødet på den enkelte borger. Det er både uretfærdigt og ineffektivt, og det giver præcis den stress og skyld, du beskriver. Jeg arbejder selv med mennesker, der kæmper med overbelastning og ansvar – det er ikke vejen frem.

Når jeg snakker om ansvar og affaldssortering, så er det ikke fordi jeg tror, vi løser klimakrisen med sort plast og kartoner i hver sin spand. Det er mere fordi jeg oplever, at nogle former for ansvar gør os stærkere. Lidt ligesom når børn lærer, at de selv kan plante noget og se det gro – så bliver miljø ikke noget abstrakt, men noget man har en relation til.

Men ja: Producenterne skal presses, systemerne skal være nemme, og de store skal reguleres hårdt. For ja, de reelle klimasyndere er ikke dig og mig – det er dem, der designer engangsprodukter, flyver avocadoer rundt og stadig brænder kul af som om det er 1950.

Så måske vi faktisk er enige: det handler ikke om at gøre alt selv, men om at vi får lov at gøre det, der virker – og ikke står alene med opgaven, mens de store slipper udenom.

Det er virkelig rart at mærke, at vi kan tale om det her uden at havne i “influencer-bashing” eller glorificering – bare helt nøgternt om magt, ansvar og systemer uden styring. Og du har ret: annoncørerne har en kæmpe rolle her. De sidder jo i sidste ende med pengekassen – og dermed også en kæmpe pædagogisk mulighed for at belønne kvalitet over kvantitet.

Og ja – 150 tilmeldte er faktisk en stærk start! Fedt - Det viser i det mindste, at nogen i branchen gerne vil gøre det ordentligt. Nu mangler vi bare, at nogen tør sige det højt, når influenter bevidst ikke vil være med. For som du skriver: det bliver jo også en ret fin røgalarm ift. potentielle desinfo-kanaler.

Venter spændt på opfølgning, held og lykke

jeg tror ikke løsningen er at kaste håndklædet i affaldsspanden og håbe en robot klarer resten.

For mig handler sortering ikke kun om CO₂ eller økonomi. Det handler om ansvar. Om at vi ser vores affald og bliver klogere af det. At børnene vokser op og ved, at ting ender et sted. Og ja, det er bøvlet. Det skal være nemmere – men ikke væk.

Vi skal gøre sortering smartere: – mere ensretning mellem kommuner – bedre emballagedesign – og måske maskinhjælp efter vi har gjort det vi kan.

Men vi mister noget vigtigt, hvis vi siger: “det må maskinerne klare.” Vi mister forbindelsen til konsekvensen af vores forbrug.

Så ja tak til nytænkning – men lad os ikke skubbe ansvaret fra os, bare fordi skraldespandene vælter i blæsten

Mette: “Det vigtigste er, at vi står sammen.” Mig: begynder at grave tunnel til naboens varmepumpe 🤝

Kender ikke musikken, men er altid åben for nye vinkler. Spændende eksperimenterende og poetisk.

Jeg har netop set DR’s nye dokumentar “Prinsesser i Alanya”. For mig er det altid interessant at få indsigt i befolkningsgrupper, hvor mine egne fordomme aktiveres – og her blev jeg ramt.

Ikke fordi dokumentaren chokerer. Men fordi den viser noget, vi godt ved:

Vi har skabt en ungdomskultur, der lover frihed – men leverer afhængighed.

De unge piger drømmer om eventyr, kærlighed og bekræftelse. De mødes med shots, sex og tyrkiske mænd, der er skolet i charmespil som en livsstrategi i turistindustrien.

Og det her er jo ikke nyt.

Det mest slående? Forældrene hjemme i Danmark griner med. “Ej hvor er du fræk skat 😄 – hvor er han fræk!” Og så klipper vi til endnu en omgang tequila og følelsesmæssigt kaos.

Vi ser endda det samme mønster gentage sig: Samme tyrkiske mand – ny dansk pige. Og så, som en slags samvittigheds-salve, kommer hans historie: tragisk, typisk og forventelig. For selvfølgelig er den det.

Men stadig: Vi har kendt de her historier i årevis. Vi gjorde ikke noget dengang. Vi gør det stadig ikke.

Så mit spørgsmål i dag:

Hvordan kan vi som EU, Danmark og samfund blive ved med at sende vores unge ind i en kultur, der knækker dem – både danskere og ikke mindst tyrkere?

Og hvorfor er det stadig nemmere at sige “det er jo bare ungdommen” end at spørge:

Hvad fanden er det, vi har skabt?

Yes, præcis. Og du rammer et afgørende punkt dér: Influencerens incitamentstruktur er bare mere direkte og personlig. Det er ikke en redaktion, en chefredaktør eller et public service-charter – det er “mig selv A/S”, hvor likes = løn og reach = renteindtægter.

Og ja, klassiske medier har bestemt deres egne issues – clickbait, ejerinteresser, annoncepres – men de har trods alt nogle faste rammer og mulighed for kontrol. Det har man ikke på samme måde, når contentkarusellen styres af følelser, følgere og fornemmelsen af at være “ægte”.

Så jeg er enig – influentnævnet er en start, men det er stadig mest et whiteboard med post-its. Vi mangler stadig en reel juridisk ramme, der anerkender, at hvis du har 150.000 følgere og reklamerer for produkter, politik eller holdninger, så er du ikke “bare en privatperson på Instagram”.

Og når vi nu taler ansvar, så ville det da klæde de store annoncører at vælge influenter, der faktisk vil være med til at løfte standarden – og ikke bare løfte engagement.

Tak for en mega god diskussion. Den her tråd burde jo nærmest sendes direkte til Medieforligsforhandlingerne

I kommer til, at hade og elske i har set den… Glæder mig til at høre hvad i tænker om den

Glæd dig til Det Hvide Bånd 😉🥲