Mig: Mor, kan vi få AI derhjemme?
Mor: Vi har AI derhjemme.
AI derhjemme:

Mit kamera alarmerer altid om at et dyr er i min have - det er så plænerobotten der kører rundt. :D
Men af og til kommer der også en kat på besøg, og det gør mig glad, så jeg beholder alarmen.
Det kan være den er bare forud for sin tid og vi om 100 år anser krager som personer
Det er overbevist om at der er et betydningsfuldt overlap mellem de klogeste krager og de dummeste mennesker.
Jeg foretrækker ikke sjældent kragefugles intellekt over det menneskelige, så måske har den fat i noget.
De er nogle vilde dyr! :D synes det er så syret, at hvis du først har vundet én kragefugls tillid, så kan alle krager lide dig. Samme hvis du pisser en krage af. Så hader de dig alle sammen, lol.
Vi mødte engang et får, dens lam og deres krage aupair, som gik sammen med dem og passede på lammet. Tænkte ikke over det til at starte med, men jo mere vi observerede de tre, jo tydeligere var det at kragen passede på lammet. Hvis det kom lidt for langt væk fra mor, så hoppede kragen foran det og guidede det tilbage i retning af hende. Og ellers så gik mor bare og græssede mens lammet undersøgte verden og kragen gik i nærheden af den og holdt vagt. Jeg er overbevist om at hvis vi på nogen måde havde optrådt aggressivt eller truende overfor mor og lam, så havde den krage givet os bank. Har endda et par billeder at trioen et sted på min telefon, men det ligger så langt tilbage at jeg ikke orker finde det frem ligenu x)
Haha krage aupair lyder fedt - vild historie!
Det var ret vildt at se! Har lige svedt stedet ud, men det var sådant et naturreservat hvor de havde får til at gå og holde naturen I balance og der var faktisk rigtig mange krager, der hang ud omkring fårene.
Havde godt læst om hvordan krager og ravne bliver venner med ulve og bliver babysittere og legekammerater for hvalpene og former livslange venskaber. I disse tilfælde går de mere eller mindre på jagt sammen og drager nytte af hinandens styrker. Så der synes jeg at det giver mening, at de former alliancer med dyr, der tilhører en anden art. Jeg forstod aldrig hvad kragerne får ud af at lave alliancer med fårene i den naturpark vi besøgte, men der må vel være en god grund. Om de bruger fårenes uld til at fore reder med eller sådan noget, det ved jeg ikke. Det giver ikke rigtig mening for mig. Men måske synes krager bare at lam er nuttede ligesom vi gør. Måske er det ikke dybere end det xD
Når ravne og ulve bliver venner er ragnarok (eller i det mindste Odin) lige rundet om hjørnet! Kan godt lidt tanken om, at krager synes lam er nuttede. Omvendt så jeg en krage spise den sødeste lille blåmejseunge i weekenden, så måske er det ikke alt nuttet de lader være.
Krager er om ikke andet nogle opportunistiske røvhuller xD men de har også stor kapacitet for omsorg. Nogle gange xD stakkels blåmejse.
Har haft tanken om de kun er søde ved lammene fordi der af og til dør et lam og lam smager godt, men jeg ved det sgu ikke haha. Tilsyneladende sørger kragefugle også når en af deres familiemedlemmer eller venner dør. Der er flere fotos og videoer af kragefugle, der samles omkring en afdød artsfælle og laver deres kra kra lyde i kor. Nogle gange puffer de også til den afdøde for at være sikre på, at de virkelig er væk. Det kan vare nogle dage, hvor de levende vender tilbage til den døde, mens de vænner sig til det faktum, at deres ven eller familiemedlem ikke er her mere. Det er så rørende.
Jeg har aldrig rigtig set det selv, men det er nok fordi krager generelt er for kvikke til at blive kørt ned på motor- og landeveje. Kan tælle på en hånd de gange jeg har set døde krager på vejene. Tilgengæld har de lært, ligesom musvåger og glenter, at trafikken er der de får deres version af “fastfood” de hænger ud i træer og langs vejkanter og venter på at noget enten bliver kørt ned eller bliver smidt ud af vinduet.
En kollega kom engang med den sindssygt geniale idé at man skulle udvikle et skraldespandssystem i byerne, hvor man lærer krager at rydde op. hver gang de finder skrald og smider i skraldespanden, bliver en godbid udløst. Det tænker jeg stadig på jævnligt. Det ville uden tvivl ende i totalt kaos når de finder ud af at de også bare kan tage ting fra stativerne foran butikkerne og smide i skralderen, men jeg synes stadig det er sådan en sjov idé. Især fordi de vitterlig er intelligente nok til at det ville kunne lade sig gøre. Og hvis man først har lært et par krager, hvordan man gør, så giver de den viden videre til de andre og bum, så kunne man spare penge på fejemaskiner og alt sådan noget dyrt noget, hvis byens krager - og sikkert også måger med tiden - gør oprydningsarbejdet for os.
Men igen… krager er kaos med fjer på. De ville finde en måde at knække systemet inden for en uge :')
Der er flere der har prøvet det.
Bl.a. i Frankrig.
Også i Sverige har ideen været oppe og vende, men er vidst ikke blevet til noget.Jeg tænkte nok at det var en idé så tosset at den ikke ville kunne lykkes irl, haha.
Men fedt at nogle faktisk har givet det et skud. Man finder jo ikke ud af det uden st prøve det af.
AI’en er skam bare moralsk overlegen og har konkluderet at dyr er personer 🗿
Sødt 🙂






