fra DR.DK: "I den amerikanske storby Los Angeles har en jury afgjort, at tech-giganterne Google og Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, er ansvarlige i en principiel retssag om afhængighed af sociale medier. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
De to selskaber skal betale en erstatning på tre millioner dollar i sagen, der er anlagt af en nu 20-årig kvinde og hendes mor. De mener, at sagsøgeren allerede som mindreårig blev gjort afhængig af sociale medier, og at det har skadet hendes mentale helbred.
Juryen har afgjort, at Meta skal betale 70 procent af erstatningen og Google resten.
Til Reuters siger en talsperson for Meta, at virksomheden er uenig i dommen og nu overvejer det næste skridt."
Det her er virkelig stort! Det skaber ret store muligheder for ret mange søgsmål mod giganterne.
Super vigtig sag! Forhåbentlig indser vi nu kollektivt hvordan sociale medier kan være afhængige og skadelige, ligesom vi indså med rygning. Tror dog ikke aldersgrænser er vejen frem.


