En ny undersøgelse blandt 7.000 privatansatte djøf’ere viser, at 48 % af både mænd og kvinder har forhandlet løn det seneste år. Ambitionen er altså den samme – men resultaterne er det ikke.
I ikke-chefstillinger er den uforklarede lønforskel 6 % (ca. 50.700 kr. om året). På chefniveau stiger forskellen til 8,5 % (ca. 101.400 kr. om året). Lønforskellen starter allerede i studiejob, hvor kvindelige studentermedhjælpere får ca. 2,8 % mindre.
Kvinder og mænd går lige aktivt ind i den første lønforhandling, og omtrent lige mange får opfyldt deres ønsker – men forskellene vokser senere i karrieren. Forskere peger på ubevidste mekanismer på arbejdspladsen som en central forklaring: Kvinder får oftere ikke-meriterende opgaver (fx referater, temadage), mens mænd får opgaver tættere på kunder og indtjening. Disse forskelle påvirker senere lønsamtaler og karriereudvikling.
Arbejdsgiverorganisationen DA afviser bevidst forskelsbehandling, men anerkender, at kønsforventninger og arbejdsopgaver spiller ind. Nye EU-regler betyder bl.a., at større virksomheder skal rapportere om lønforskelle og dokumentere dem, hvis de overstiger 5 % uden objektive forklaringer. Det kønsopdelte arbejdsmarked – hvor kvinder typisk arbejder i offentlige omsorgsfag og mænd i private virksomheder – skaber de største lønforskelle.
At de ca. 50% af hver gruppe har lavet selvstændig lønforhandling er ikke det samme som at de er gået lige aktivt ind i forhandlingerne.
Mine kone skulle for et par år siden skifte arbejdsplads til en tilsvarende stilling med samme løn, men hun ville gerne have 5% mere om måneden brutto af en række solide årsager.
Jeg sagde til hende at det var alt for lidt, og hun skulle spørge om 20% i stedet. Det var hun bange for at gøre, fordi hun var bekymret for at stillingen så ville tilfalde en anden ansøger.
Efter noget opmuntring besluttede hun sig for at hæve sit krav fra 5% til 15%, hvilket hun så også endte med at få.
Jeg tjener den dag i dag stadig mest (eller, det gjorde jeg indtil jeg begyndte på en omskoling). I må selv vurdere hvorfor.
Ja jeg gad også godt vide hvad der mere præcist menes med den her sætning (som jo så kun er i referatet, kan ikke læse artiklen):
Kvinder og mænd går lige aktivt ind i den første lønforhandling
Kan man se undersøgelsen et sted?
Nej, ikke umiddelbart, jeg kan ikke finde undersøgelsen med DJØFere. Artiklen indledes med at henvise til en artikel i Finans, som bygger på en undersøgelse lavet af Danica Pension.
Sætningen du citerer referer til følgende:
Det fremgår af undersøgelsen, at kvinder og mænd i deres første job går til lønsamtalen med stort set samme ildhu. Godt hver fjerde kvinde – 27 procent – fortæller, at »jeg kom selv med ønsker til løn og/eller vilkår, der blev helt eller delvist imødekommet«. Det samme gjorde mændene med 26 procent.
Jeg synes konklusionen virker tynd. Bare fordi cirka 26% af både mænd og kvinder fortæller at de kom med ønsker til løn og/eller vilkår som mindst delvist blev imødekommet, så betyder det jo ikke at de “går til lønsamtalen med stort set samme ildhu”, og det kan jo sagtens være der stadig er en lønforskel pga. lønforhandlingsstrategi.
Det kunne jo lige så godt være at de 26% af mænd beder om højere løn, mens at de 26% af kvinder beder om bedre vilkår, måske i forbindelse med barsel eller noget. Eller begge køn beder om højere løn, men kvinder beder kun om 5% mens at mænd beder om 10%. Så ja, synes konklusionen virker tynd. Artiklen virker til at prøve at vinkle det til at det er kvinder der bliver diskrimineret af arbejdsgiver, men det kan lige så godt være at kvinder ikke forhandler lige så effektivt (hvilket også er problematisk, men et andet problem end det der bliver skrevet her).
