Man kan jo godt både synes at Maduro var en idiot og at amerikanerne opfører sig helt tåbeligt.
Se også:
- Afghanistan med Taliban
- Irak med Saddam Hussein
- Libyen med Gadaffi
- Panama med Noriega
- Etc.
Problemet er at amerikanerne aldrig har en god plan for at udfylde det magt-vakuum der dukker op når man fjerner en af de her despoter. De tænker “det løser sig nok”, men det ender altid værre for befolkningen end under diktatoren.
For mig handler det ligeså meget om at USA lader til at kunne gøre lige præcis hvad der passer dem. Nu har de sat sig for at de styrer Venezuela, stjæler alt deres olie, og lur mig om ikke de efterlader landet i ruiner om 20 år når det er suttet tørt. Det kan ikke være rigtigt at USA altid bare kan gøre hvad end der passer dem, samtidig med at skulle lege verdenspolitiet. De har aldrig fået så meget som en løftet pegefinger fra resten af verden over at lyve om Irans masseødelæggelsesvåben.
Hvad bliver reaktionen hvis USA invaderer Grønland, Mexico eller Canada? En række NATO lande der siger “hov hov, det synes vi faktisk ikke er i orden”, og fortsætter som om intet er hændt?
De tænker “det løser sig nok”
Tror nærmere Trump tænker at olien nok skal begynde at flyde, og det er trods alt det vigtigste. Hvem der kommer til magten i Venezuela er han nok rimelig ligeglad med, så længe USA får del i den olie der bliver pumpet op.
Men ja, jeg fælder heller ingen tårer over at en diktator er taget ud af spillet.
Selvom angrebet er bekymrende, og sætter en farlig præcedens, så er det altså vigtigt at have in mente, at en meget stor del af venezuelanerne har støttet og fejret det siden i går.
Det bekymrende og præcedensen er vægtigere end den øjeblikkelige fejring. Den fuldstændige tilsidesættelse af internationale spilleregler kombineret med slet skjulte trusler mod andre lande i regionen (Colombia, Cuba og til dels Grønland) er vanvittig problematiske. Hvis dette er retfærdigt, hvad stopper så Rusland og Kina i fremtiden? Man skal vist være konservativ for at lede efter en silver lining I denne sag allerede.
Jeg lægger ikke skjul på, at det er meget bekymrende geopolitisk, i og med at Kine og Rusland kan ændre strategi på baggrund af det. Men det er altså også vigtigt med perspektiv. Husk på, at det er en nation, hvor befolkningen har været dybt imod deres præsident, og faktisk har støttet militær indgriben fra USA. Før i lørdags har jeg i løbet af nogle måneder set flere historier, hvor venezuelanerne direkte opfordrer Trump til at gribe ind.
Tjoh, der var også syrere, som hilste ISIS velkommen, afghanere som hilste Taliban velkommen tilbage, og Israelere, som hylder interventionen i Palæstina. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge erindringen om det til? Hvor mange skal være i mod deres leder før et andet land må gribe ind? I følge The Economist er mere end 50% (56% iflg. The Economist) i mod Trump, betyder det, at et andet land må gribe ind for give befolkningen “friheden”? Jeg har læst mange historier om amerikanere, som gerne vil have fængslet deres leder fordi han gentagende gange har brudt loven og tilsyneladende er pædofil. Kan man relativisere international politik på den måde du foreslår?
Forskellen ligger vel i at Trump faktisk er demokratisk valgt, og fik størstedelen af stemmerne ved sidste valg, og det valg ses som legitimt. Det samme kan man ikke sige om Maduro.
Men altså, situationen har mange nuancer. Trump og USA må ikke bare agere korrupt politibetjent der anholder ledere fra andre lande for at få adgang til deres oliereserver. Det er klart ikke i orden i forhold til international lov.
Men Maduro var også en diktator og jeg tænker ikke at der er mange som reelt er kede af at han ikke sidder ved magten mere.
Begge ting kan være sande samtidigt.
Ja og nej. Man kan sagtens synes, at Maduro var en skidt karl, som ikke burde have magten, men også synes at USA (og andre lignende stater) ikke skal agere politibetjent. Jeg tror der er meget få her, som støtter Maduro og lignende, men måden du stiller det op på, indikerer, at det er okay, fordi nu er han jo fjernet, så må vi tilgive og kigge på fremtiden (det er lettere at bede om tilgivelse end at bede om lov). Han er heller ikke fjernet fordi han var diktator, men fordi han var narko-terrorist. Det er en temmelig vigtig nuance. Det handler ikke om at skabe et bedre demokrati, flere rettigheder for befolkningen eller lignende. Det skaber en temmelig uheldig præcedens.
måden du stiller det op på, indikerer, at det er okay, fordi nu er han jo fjernet, så må vi tilgive og kigge på fremtiden
Det er ikke min intention at indikere det, for det er absolut ikke okay og tiden er ikke til tilgivelse, men nærmere til en stærkere uafhængighed fra USA fra Danmarks og EUs side. Jeg synes egentlig ikke det jeg siger indikere det? Vi må dog selvfølgelig se på fremtiden nu, for jeg tror ikke du bare sådan lige overbeviser Trump om at løslade Maduro og flyve ham tilbage til Venezuela. Men den fremtid vi skal kigge på er nærmere en hvor vi tager stærkere afstand fra USA og opbygger en langt større uafhængighed.
Jeg betragter “narko-terrorist”-undskyldningen som et røgslør for hans vælgerskare som elsker den retorik. Den reelle grund er olien og (jeg gætter) kraftig lobbyisme fra olieselskaberne i USA.
Præcis, det er et folk der har været diktatorisk undertrykt i årtier, og mit indtryk er at de tager mod enhver chance for frihed og sikkerhed med kyshånd.
I så fald er de voldsomt naive. USA efterlader ikke lande bedre stillede efter at stjæle deres olie.
Det er hvad jeg mener med en chance. Det skaber en åbning hvor man ikke skal frygte dødsstraf for åbent at være uenig med staten, hvilket er bedre vilkår end de har haft længe. Jeg håber dette kan resultere i et demokratisk styre, men som du siger har USA ikke en god track record.
