Jeg kan ikke helt finde ud af, om det her er et reelt problem eller ej
Hvordan er det ikke et reelt problem? Det betyder jo at drenge generelt set får værre muligheder for videre uddannelse end piger.
Her kommer lidt løse reflektioner: Jeg tænker at drenge og piger jo også er lidt forskellige (men også kun lidt, man skal også passe på med at overdrive forskellene). Så måske er idealet om at gennemsnittene skal ligge helt det samme sted lidt urealistisk. Men altså, måske er 0.8 for højt, det kan godt være… DI fokuserer på at mænd og kvinder er lige intelligente fra naturens side, men der kan jo være (dvs. der er jo) masser af andre faktorer der spiller ind på hvilke karakterer man får. Der er f.eks. også undersøgelser der viser at drengene i folkeskolen har det bedre mentalt end pigerne. Kunne det være relateret? Altså at piger præsterer bedre, fordi de går mere op i at præstere bedre, men af samme grund også oplever et større pres, og derfor har det mentalt dårligere? Alligevel er jeg sikker på at DI ønsker at drengenes gennemsnit kommer op, og ikke pigernes ned. Estland, som er det vestlige land der scorer højest i PISA-undersøgelserne, ønsker at ændre deres skoleform pga. dårlig trivsel, også selvom det vil føre til lavere PISA-tal. Jeg ved ikke, jeg tror bare ikke jeg har fået dannet mig en klar holdning til hvad jeg synes der er op og ned i det her…
Altså alle de ting du overvejer der ser jeg stadig som “problemer”. Det er helt rigtigt at det kan være præstationspres der er forskellen. Men så er det måske pigernes forhøjede præstationspres man skal kigge på. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er det ene eller det andet, men forskellen vidner om en eller anden form for ubalance.
Her er forresten et skriv fra Rockwool-fonden jeg lige faldt over:
- Forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve er steget med 85 pct. fra 2008-2024. Forskellen er steget fra 0,5 til 0,9 karakterpoint.
- Den øgede kønsforskel skyldes, at pigers karakterer er steget mere end drengenes, og ikke at drengene får lavere karakterer end tidligere.
- En opdeling på tværs af fag viser, at fællesprøven i naturfag står for hele 54 pct. af stigningen og at mundtlig dansk står for 36 pct. Altså tegner de to fag sig for 90 pct. af den samlede stigning i forskellen mellem drenge og pigers karaktergennemsnit.
- Fælles for begge disse prøver er, at prøveformen er blevet ændret hen over perioden, hvor et eksamensforberedende element, som ligger forud for prøvedagen, er blevet tilføjet. I flere uger forinden forbereder eleverne deres mundtlige oplæg til selve eksamen i form af et skriftligt produkt (synopse eller problemstilling).
- Den stigende kønsforskel er tæt forbundet til dette eksamensforberedende element, hvor særligt pigerne ser ud til få væsentlig højere karakterer efter ændringerne. Der ses fx ikke tilsvarende udvikling ved de skriftlige prøver i de samme fag (skriftlig dansk og de skriftlige udtræksprøver i naturfag). Altså ser det ikke ud at være de ’kernefaglige’ færdigheder i de to fag, der er blevet mere forskellige. Der ses dog stigende kønsforskelle for udtræks-prøver i mundtlig historie, kristendom og samfundsfag omkring netop det tidspunkt, hvor et eksamensforberedende element også blev introduceret i disse fag.
- En mulig forklaring på prøveformens betydning er, at de nye prøveformer tester andre færdigheder end tidligere – ; færdigheder, som piger har en relativ styrke i, hvilket har med-ført en stigning i kønsforskellen.
Det kunne være interessant at se, om tallene ligger tættere hos skoler med fokus på fysisk udfoldelse.
